Ca. 3 uger før...

Cirka 3 uger før fotograferingsdagen – vil jeg bede jer sende en liste over med børnenes og forældrenes navne samt e-mailadresser og mobilnumre. Er det ikke muligt, registrerer foældrene sig selv på min hjemmeside inden fotograferingen.
Efterfølgende vil I modtage tilmeldingsblanketter med navne og koder til bestilling på nettet. Disse sedler skal udfyldes af forældrene og afleveres i institutionen inden jeg kommer og fotograferer. 
Forældrene vil dernæst få mulighed for at få billederne tilsendt direkte hjem.

På dagen...

Når jeg har stillet mit udstyr op, finder vi ud af rækkefølgen for fotograferingen af børnene. Som regel kommer jeg tidligt, så man stille og roligt kan gå i gang med dem der er kommet. Jeg går ikke op I at det skal være én stue ad gangen, vi gør det i den rækkefølge der passer bedst ind. 
Som regel slutter vi af med gruppebilleder, og det sker tit, at jeg laver optagelserne på legepladsen, hvis personalet ønsker det og hvis vejret er til det. 
Mange gange har institutionen også brug for at personalet bliver fotograferet til institutionens brug, og det gør jeg naturligvis meget gerne. 

Ca. to uger efter...

2-3 uger efter fotograferingen, vil forældrene modtage en sms eller en e-mail med en kode så de kan -gå på internettet og se børnenes billeder. Herefter kan forældrene vælge imellem forskellige pakker, og blande forskellige billeder ind i samme pakke, samt vælge, at nogen af dem kan være i farver, og nogen af dem i sort/hvid.
Personalet vil få tilsendt gruppebilleder – 1 stk. til hver samt 1 stk. til at hænge op på stuen – samt eventuelle portrætter af personalet. Samtidig vil der komme en e-mail med et link til at hente portrætterne så de kan komme direkte i institutionens arkiv.